Savner

Gymnastik og andre julelege

Felix er startet til gymnastik. Det var Troels idé, og Troels har fundet holdet, tilmeldt os osv. Sågar var aftalen, at han ville tage Felix med til gymnastik, så kunne jeg nappe svømme tjansen, når den dag kommer. Det lød overskueligt i mine øre. Sikkert også i Troels’, da Freja pt. ikke lader sig nøjes med andre end sin moar.

Det lød jo meget godt det hele, lige indtil Troels tog til Korea. Jep, så stod jeg med lorten. “Vi forventer, mor eller far er mødt omklædt og klar til at få sved på panden”. Super. Så der stod jeg, i træningsdress der var købt til at passe mig for 10 kilo siden, svedbånd og ellers klar til at give den en skalle som årets overskudsmor. Well.. That didn’t happen.  Altså jeg ved ikke hvad de havde forestillet sig, at vi som forældre skulle rende rundt og lave, men hverken jeg eller de andre forældre fik en dråbe sved at mærke. Vores job var at gå rundt med hver sit rundforvirret barn, der ikke kunne finde ud af, hvilken madras de helst ville hoppe lidt på. Det var kedeligt. Jeg havde forestillet mig, at min søn skulle lære gymnastikken at kende, eventuel lege sanglege med de andre børn. Sådan var det ikke. Hvad vores kontingent går til, har jeg svært ved at lurer, andet end at de stiller redskaberne frem og står ved “forlystelserne”. De vidste dårligt hvordan de skulle hjælpe min søn rundt i en koldbøtte. Altså jeg meldte ham for fanden da til gymnastik for at han kunne få lidt hjælp til at få rytmikken ind under huden, og så står der en 14 og 16 årig pige, der ikke aner hvordan de skal hjælpe børnene. Ja ok, jeg ved det godt. Det er jo ikke deres skyld…

Jeg burde til gengæld selv starte til gymnastik. Fårk de sidder fast de graviditetskilo. Og med de seneste dages indtag af usund mad i alt for store mængder, er vægten kun gået en vej. Og det er ikke ned. Ja ja vi tager hele nedturen i øjeblikket. Gal jeg glæder mig til jeg skal på ferie. Væk fra hverdagens trummerum, væk fra vægten, der glor på mig hver morgen med dårlig nyt og at skulle vågne op med Troels ved min side. #fuckingromantisk #bliverdetjosletikkeivirkeligheden 🙂

Fredag morgen.: Godmorgen 🙂 Jeg kan læse på ovenstående, at jeg var lettere irriteret, da jeg skrev det. Det er nu fredag, og det hele går faktisk godt igen. Humøret er i top, Felix løb mig i armene i går, da jeg hentede ham og vi havde en skøn aften på McDonalds. At høre Felix sige waow når han åbner sin happy meal og hans optur over at få cola til, er det hele værd. #undtagelsestilstandenfortsætter

Jeg glæder mig helt ind i maven til at jeg skal hente ham igen. Det bliver dog først lidt sent. Det virkede i går, at han havde fået krudtet en masse af på legepladsen inden jeg kom. Så det prøver vi igen 🙂

God fredag! 😀

14273291_10154607596612164_813928431_oMega cute sko 🙂

14303864_10154607508407164_1001772065_o

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Savner