Hidsig..

Åh kender i det, når man bare bliver hidsig over ingenting? Én af de dage har jeg haft i dag. Eller, det vil sige.. Mest kun i morges faktisk. Jeg har været ude det meste af dagen og der var jeg skam i godt humør :). Det er mærkelig nok altid derhjemme jeg bliver hidsig over de mindste ting. Heldigvis måske. Jeg kan præstere, at tage på arbejde og være glad, sjov og energifyldt, og så snart jeg træder ind ad døren derhjemme, kommer der en sort sky over mit hoved og det regner med diverse gloser over alverdens små dumme ting.

I morges var jeg simpelthen bare rigtig hidsig. Måske det skyldes, at det er den forkerte tid på måneden, måske det blot er fordi jeg er kvinde. Måske er det bare mig. Nåh, men vi skulle i dag alle ud ad døren meget tidligt og samtidig sørge for at huset var klar til at få rengøring, så alle var lidt presset. Det startede for mit vedkommende allerede i sengen. Jeg kunne ligge og hører Troels bruge min “Jeg tæller til tre” pædagogik. Dog uden at være konsekvent når han nåede til tre. Jeg tror han nåede til tre, fire gange. Hvilket betyder, at den effekt af reglen som, jeg har opbygget over de sidste to år mister sin effekt. Så ligger man jo allerede der og hidser sig lidt op.. Så kommer jeg ud i badeværelset og er ved at falde på det våde gulv. “HVORFOR er der altid vådt på HELE gulvet, når du har været i bad?” ( Troels red. og det var til hans forsvar kun foran badekaret….) “Det er sku da irriterende”. Gloser råbt fra første salen og ned. Pænt hidsig allerede der. Nåh, ned og levere mine kommentarer til opdragelse. Den blev heldigvis vel accepteret. Så langt så godt.

Mig: “Jeg er så træt af min hud. Ligner fandme et mega krater. Irriterende at skulle have sminke på..osv.”

Jeg glemte noget på førstesalen: “Åh jeg er så skide træt af det hus med alle de trapper.. osv.”

Mig; “Hvorfor fanden er der bananfluer overalt i det her hjem?” ( så én)

Troels måtte, lettere bestemt, bede mig lige finde det gode humør frem og pointere at mit brug, af altid, aldrig og hele tiden mfl. Kan være lettere frustrerende.

Jeg er bare en hidsigprop nogle gange og jeg ville ønske jeg var så meget bedre til at være ligeglad og synke ordene inden de kommer ud ad munden. I sær fordi ordene og galden kommer ud derhjemme, hvor jeg er allermest tryg. Og fordi jeg nogle gange tror, at de gør meget mere skade end gavn. Specielt når jeg retter på Troels’ måde at gøre tingene på, i forhold til eksempelvis opdragelse. Eller når min frustration bunder i, at han ikke forstår mit behov for, at der er ~~meget~~ rent og rydeligt herhjemme. Og selv om jeg siger til mig selv, nu skal jeg også blive bedre, så kan jeg altså ikke altid kontrollere mine hormoner. Desværre.

Med dette indlæg vil jeg nok bare gerne sige undskyld. Undskyld skat, for at jeg ikke altid er lige sød. Du gør det godt og du er en god far. Også selvom vi gør tingene forskelligt. For det er nemlig det vi kan. Vi kan hver i sær det, den anden ikke kan.

Godnat people. Husk at give jeres kærester et ekstra kys i aften.