Likehunting

Nu gik det ellers lige så godt!

Åh gud jeg håber jeg ikke er alene! Det kan godt være, det er hårdt at være 2,5 år og 3 måneder, men det er f….e også hårdt at være forældre til selv samme. Vi har holdt ferie siden i søndags, og jeg har allerede brug for ferie eller blot at hverdagen indfinder sig igen. Helst gerne som den var, før ferien startede.. For hold nu op, hvor er det udfordrende at være forældre lige i øjeblikket. Skrivende stund, er første gang,  jeg rent faktisk har 5 minutter for mig selv, så hvorfor ikke bruge bloggen som en ventil til mine suk. Freja er endelig faldet i søvn og har accepteret Troels mave som madras. Resten af svigermekanikken er gået i seng, så der er kun Troels og jeg tilbage i stuen. I hvert fald lige indtil Felix igen vågner i gråd og er helt hysterisk. For det er han selvfølgelig begyndt på her på ferien. Det startede natten til tirsdag, med minimum 10 opvågninger bestående af  gråd og skrig, så højt, at det med garanti kunne høres inde på fastlandet. I dag er vi indtil videre op på tre opvågninger. Dette på trods af, at han putter i smørhullet mellem Troels og jeg. Samtidig har han besluttet sig for, at den gode rolige periode, vi lige har været igennem, nu skal være slut. ja ja træerne vokser jo ikke ind i himmelen mor. Den står nemlig på flere hysteriske anfald dagligt. Det er alt fra bleskift, tøjskift osv. Og når det så er på sit højeste, står de to søskende for alvor sammen.Freja sætter, som den partner in crime hun er,  i et hyl, for for alvor at sætte min kapacitet som overskuds mor på prøve. For lige i de situationer, er det kun mor der dur. For dem begge. Behøver jeg nævne at jeg var ved at sælge dem til højest bydende tidligere. Desuden har Felix besluttet sig for at sultestrejke. End ikke koldskål eller en nutellamad kan gøre kål på drengens stædighed. Jeg aner ikke mine levende råd og hverken netsundhedsplejersken eller google har kunne give mig nogle brugbare svar. Du godeste.. Hvorfor skal det altid være sådan, lige når man tager på ferie og alting skulle være så hyggeligt? Hvad blev der lige af mine forestillinger om flere timers leg i poolen, vendespil, biler osv. Jeg tror Felix har fornemmet, at i og med vi er på ferie med hele familien, er grænserne meget lidt blødere end normalt.

Mine kære børn. Jeg elsker dem højere end højt og ville selvfølgelig ikke bytte for noget. Men derfor må man gerne skrive når de udfordre. <3

13575685_10154420949592164_1018392934_o13621845_10154421056392164_783707735_o

Felix ses her på restaurant besøg i Esbjerg. Bestilte en børnehamburger med fritter. Han rørte det ikke med en ildtang.

Indlægget er skrevet onsdag aften! Og nu er det fredag! Tal lige om en distræt mor. I får det dog alligevel. :o)

P.s. Det er selvfølgelig allerede(gudskelov) blevet bedre dagen efter indlægget blev skrevet og vi har nu haft to nætter uden problemer. Nu er vi på vej hjem og ser frem til en uges ferie i Albertslund.

Ses!13589109_10154424837407164_779062714_o

 

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Likehunting