At tænke ting ned..

‘

Klokken er lige knapt 9 fredag morgen, da jeg bliver kontaktet af vuggestuen. Jeg tænker selvfølgelig at Felix er syg og skal hentes, men pædagogen informere mig med det samme om, at alt er som det skal være.. Med Felix i hvert fald. Deres bemanding derimod, er elendig og der er stort mandefald. Sygdom og ferie skulle være årsagen. Hun vil derfor høre mig, om jeg har mulighed for at hente ham tidligere, da det vil lette deres byrde, hvis der var færre børn. Hun oplyser i samme åndedrag, at de er ved at kontakte alle de forældre, de ved går hjemme.

Meen min hjerne var hurtigere.. Den var allerede begyndt at spekulere i om de ønskede min søn hentet, fordi han eventuelt tærre for meget på deres kræfter. Jeg ved jo rationelt godt, det ikke passer, og har intet at begrunde det med, udover jeg selv synes det er mega hårdt at være mor til en sund og aktiv dreng indimellem. Trods rationelle tankers indtog, kunne jeg alligevel ikke lade være med at tænke over det. Jeg tænkte faktisk over det længe efter der var lagt på. Hvorfor gør jeg altid det?! Tænker over alting, alt for meget. Og ved i hvad? Det er aldrig til fordel for mig selv! Det er som om de negative tanker, der bunder i frygt for, at der skulle være noget galt altid vinder. Jeg er simpelthen verdensmester i at tænke ting ned. Det her var blot en situation ud af mange. Måske det er en fejlfil, som vi kvinder er programeret med? Måske er det bare mig..  Hvor om alt ting er, er det irriterende og udmattende. Jeg kunne spare mig selv for mange bekymringer og mavepiner. Troels er til gengæld verdensmester i det modsatte.. Han hænger sig ikke i noget.. Snyd.

Samtidig har ingen forældre jo lyst til at lade deres børn gå rundt i en institution uden opsyn, så jeg hentede ham selvfølgelig før tid.

Nåh ja.. Og så vil man da heller ikke betragtes som hende moren, der siger, Nej ved du hvad.. Jeg havde faktisk planlagt at bruge min barsel på hende, som den er tiltænkt samt nå i bad, gøre klar til dåb, se nyeste afsnit af Orange is the new black og handle inden…MEN dén type vil jeg ikke identificeres med, så det forblev i mit hoved.

Og ved i hvad, vi havde den dejligste eftermiddag alle sammen, smækfyldt med hygge. Felix og Freja var solidt placeret i deres søskendeklapvogn, og så gik vi ellers syngende op mod Fakta. Jeg er sikker på alle forbipasserende må have set mig som overskudsmor, der synger børnesange så højt, at alle kan høre det. Og hvis de synes jeg var mærkelig.. Så f… dem! Mine børn elskede det.

Felix ses her øve sig i at gå i mors stilletter, far beder endnu engang mor om at huske at lukke det køleskab korrekt!

P.s Jeg ser slet ikke Orange is the new black, but you get the picture 😉

Kram <3