JEPS! Jeg klarede den i tre dage. Det gik faktisk okay. 🙂 Og jeg kunne formentlig godt have holdt den længere, men eftersom jeg var i mødregruppe på fjerde dagen, hvoraf en af mødrene havde bagt lækre cupcakes, synes jeg næsten det ville være synd ikke at smage dem. Uden pis. Nu havde hun stået der og bagt fine kager til os, og vi var i forvejen ikke så mange den dag. Så kunne jeg slet ikke nænne, hvis ikke de blev smagt på. Så blev nødt til at smage. Og endte selvfølgelig med at spise to. 🙂 Og ved i hvad? Det er sku okay! Jeg har nemlig købt bogen Slut med forbudt. Og jeg elsker den. Jeg er heldigvis...

Jeg er ved at være godt træt af at stå op til nyheden terrorangreb. Denne gang til nyheden om at mindst 84 uskyldige mennesker har mistet livet i Nice. Jeg tager mig selv i at blive ret så gal på “dem” – Altså de skyldige og alle dem der sympatisere med sådanne handlinger. Hvad er det for nogle ubehagelige mennesker, der ligefrem går rundt og planlægger massemord? Jeg forstår det virkelig ikke. Hvem ønsker, at tilintetgøre nogens mor, far, bror, søster moster, faster, onkler osv. Jeg forstår ikke, at nogle mennesker kan tro på, at denne form for rædselshandlinger, fører noget godt med sig på den anden side. Det må være en brist i hjernen, der fratager dem al form...

Alle ved det, men ingen taler om det. Likes. Jo flere likes, des bedre. Det er udtryk for anerkendelse og om det man foretager sig er populært. Størstedelen af både unge og voksnes liv foregår viralt på de sociale medier, hvilket betyder, at alt vi foretager os på de sociale medier, ligger til grund for konstant bedømmelse udefra. Hvis du poster noget på facebook, kan folk like og kommentere på det og kommentere du på andet indlæg kan dette også likes. Også på instagram er man udsat for konstant bedømmelse, udfra henholdsvis likes og følgere. Jeg sad den anden dag i bussen, og overhørte to små drenge, og jo de var vitterlig små. Måske omkring 9 eller 10 år gamle....