Pray for Nice

Jeg er ved at være godt træt af at stå op til nyheden terrorangreb. Denne gang til nyheden om at mindst 84 uskyldige mennesker har mistet livet i Nice. Jeg tager mig selv i at blive ret så gal på “dem” – Altså de skyldige og alle dem der sympatisere med sådanne handlinger. Hvad er det for nogle ubehagelige mennesker, der ligefrem går rundt og planlægger massemord? Jeg forstår det virkelig ikke. Hvem ønsker, at tilintetgøre nogens mor, far, bror, søster moster, faster, onkler osv. Jeg forstår ikke, at nogle mennesker kan tro på, at denne form for rædselshandlinger, fører noget godt med sig på den anden side. Det må være en brist i hjernen, der fratager dem al form for selvstændig tankevirksomhed, empati, følelser og logik.

“Vi skal blive ved med at leve”, “ikke lade angsten styre”.. Altså! Selvfølgelig skal vi da fortsætte med at leve, men hvorfor er det vi ikke må være bange? Hvorfor er det vi ikke må se realiteterne i øjenene og tage vores forbehold.? For så har vi tabt?! Aaah den præmis køber jeg altså ikke. Min bror rejser i dag på  ferie til en anden storby, og jeg må da indrømme det gør mig ret en smule nervøs. I hvert fald nok til, at jeg her til morgen sendte ham en besked om at undgå store pladser og steder med alt for mange mennesker. Man behøver jo heller ikke gøre det alt for nemt, for de mennesker jeg betragter som koldblodige uhyrer.

I følge politikkerne gør man alt i sin magt, for at bekæmpe terrorisme og guderne skal vide jeg håber de lykkedes med det. Håber endda de skruer lidt op for kynismen og lidt ned for forståelsen. Håber Karma sender lidt vind vores vej, for jeg synes allerede, der har været alt for mange mennesker, der unødigt har mistet livet til ekstremisters sindsyge ideer.

Pray for Nice.