Jalousi

Jaloux..Det bliver jeg indimellem. Det er ikke noget jeg er stolt af, og jeg ville for alt i verden ønske det var anderledes. Jalousien viser sit grimme ansigt, Hvis Troels skal til et arrangement uden mig. Det kan være med arbejdet eller med vennerne. Det er selvfølgelig værst, hvis jeg ved der er mange andre piger med. Det er ikke noget der styrer om han tager afsted eller ej, for der er han rimelig kold. Gudskelov egentlig, for det skal jo ikke begrænse ham i sit liv.

Nu er det ikke sådan, at jeg ligger og er syg af bekymring, slet ikke, men jeg kan da indimellem godt mærke det stikker i maven. Følelserne bunder formentlig i, at jeg er bange for at miste ham. Jeg er så bange for at blive valgt fra til fordel for en anden yngre, smukkere og bedre model. Én der ikke brokker sig så meget i hverdagen, én der griner af hans jokes og synes han er sjov. Én der på alle måder er mere spændende end sure Karen ked mig ihjel, der sidder hjemme med hans to børn. Bange for at han skal blive træt af leverpostejslivet og at min drøm om en samlet familie skal gå i stykker.

Ovenstående usikkerhed, bunder formentlig i, at jeg tidligere har oplevet den form for svigt. Den der følelse af at opdage, man er blevet ført bag lyset og valgt fra, gør simpelthen så ondt. Og frygten for at blive tvunget til at forlade et andet menneske, som man slet ikke er parat til. Det virker så unfair.

Når jeg fortæller Troels om mine følelser, forstår han dem ikke helt. Jeg tror ikke helt han kan sætte sig ind i hvor jeg kommer fra. Og inden i mig, står lille Nadia og hopper og har lyst til at sige – Hold om mig, kys mig og sig du elsker mig højere end højt, og at det aldrig kunne falde dig ind”! Og sig det hver gang. Resten af livet. For det har jeg brug for.

<3