At føle sig som en prinsesse..

Er ikke noget jeg gør særlig tit i øjeblikket. Jeg går hjemme på barsel og kommer ikke så meget ud, hvilket betyder, at det der med, at tage rigtig tøj og makeup på hver dag, er ikke eksisterende. Min hud i ansigtet ligner mest af alt noget, der kun hører en teenager til og min amning gør det svært for hudlægerne at behandle det ordentligt. De ved tilsyneladende heller ikke præcis hvad jeg er ramt af, så det er måske meget fornuftigt at holde igen med de kradse produkter. På den anden side, er jeg i virkeligheden klar på at spise hvad som helst, for at få en ren hud igen. Først var jeg i behandling for rosacea og nu acne. Det virker bare ikke! ØV. 🙁

Grænseoverskridende billede. Længe leve makeup!

Min krop er naturligvis heller ikke så slank som den plejer, oven på min anden graviditet. Jeg tog  27 kilo på begge gange og har denne gang allerede tabt de 20 af dem. Så jeg stresser ikke… OG DOG! Freja skal døbes på lørdag og i den forbindelse havde jeg købt en fin kjole fra Ganni, i størelse small, som er den størelse jeg plejer at bruge. Lidt optimistisk, da Freja kun er tre måneder til sin dåb. Jeg tog det dog op som en sjov udfordring, men må indrømme, at jeg fik et mindre meltdown i mandags, da jeg forsøgte at prøve kjolen.. Min mave synes tydeligvis at være i skarp konkurrence med mine store ammebryster om, hvilken del der kunne stikke længst fremme. Maven vandt.

Nu har jeg købt et par nylonstrømper med shapeform og krydser alt, der krydses kan, for at de kan holde maven skak. Jeg har lovet Troels, at jeg prøver tøjet i aften. Han forudser jeg ellers står med tøjkrise i morgen tidlig inden vi skal i kirke.. Visse vasse.

Ovenstående kunne selvfølgelig være bedre, men når det er sagt så går det hele nok alligevel. Jeg er glad når jeg står op om morgenen og glad for det sted jeg er i livet. Og det skal hverken rødme i ansigtet eller et par ekstra kilo have lov at ændre på! I virkeligheden bunder mine tanker nok i en frygt for at Troels ikke længere finder mig tiltrækkende. Ofte mærker jeg, at min bodyshaming stiger, hvis jeg i virkeligheden bare har brug for han holder om mig og siger han synes jeg er smuk. Når krammet så udebliver, bliver min bodyshaming slemmere, og måske det i virkeligheden for mig til at fremstå endnu mere utiltrækkende. En dum spiral. Så slut med det! I hvert fald på lørdag. :O)

Jeg var i går hjemme hos min mor og få sat vipper på øjnene. Det er min stedsøster (nedern ord), der sætter dem på. Hun er autodidakt, men virkelig dygtig.

I morgen er der så dåb for Freja, og vi er nogenlunde med. Vi skal heldigvis ikke holde det hjemme, så det gør det en smule mere overskueligt. Jeg er dog nervøs alligevel. 🙂

God weekend!

Kram <3