Bitcheri!

Nogen gange bliver man sku lidt træt. Vi kender dem sikker allesammen, de der personer, der er søde og rare, men hvor man indimellem har en fornemmelse af, at de ikke kan unde én, at det går godt?  Indimellem sidder jeg med en fornemmelse af, at nogle mennesker, bare har så meget i dem selv, at de ikke altid orker at støtte op om andre eller være positiv omkring andres gøren og laden, med mindre det passer ind i deres humør og overskud. Bevares, jeg ved da godt, at vi alle har perioder, hvor vi ikke orker at rende rundt og være et stort smil og dele klapsaver ud her og der og alle vegne. Men jeg synes bare, at det er ren respekt, at man behandler andre mennesker, som man gerne selv vil behandles. De personer, der oftest kun bidrager med positiv energi, når det går dem selv godt, det forstår jeg simpelthen ikke. Måske er det svært for mig at sætte mig ind i, da jeg  faktisk selv bliver glad, af at gøre andre mennesker glade. I sær dem jeg holder af. Nu er det jo min subjektive opfattelse af andre mennesker og jeg skal da være ærlig at indrømme, at jeg ikke har sagt til  de personer, der har krydset min vej med ovenstående, at jeg inderst inde, til tider, synes de opfører sig mærkværdigt. Det må de jo i sidste ende selv om.

Kan i se min glorie skinne? Jeg er da ikke en skid bedre. Eller jo.. Det vil jeg faktisk mene jeg er. Eller i hvert fald håbe. Det er jo op til min familie og venner at bedømme, men selvfølgelig, kan jeg da også godt bitche. Det er sku da en piges fornemmeste egenskab. Men det synes jeg heller ikke er helt det samme. Det kommer alt sammen an på hvor og hvordan det tager sig ud. Synes jeg.

Indlægget er bestemt ikke møntet på nogen specielt, men skrevet ud fra forskellige følelser og oplevelser samlet gennem tiden. Måske er det blot et resultat af, at jeg som tidligere nævnt, tænker for meget over tingene. At jeg opfatter en hver lille handling eller mangel på samme. Men hvor om alting er, hvis man føler sig lidt ramt, eller føler man kan se lidt af sig selv i indlægget, er det måske værd at genoverveje hvem man gerne vil være som person. Jeg er i hvert fald, gennem de seneste år, blevet mere bevidst omkring vigtigheden i at støtte op og være der på godt og ondt for andre mennesker. At forsøge efter bedste evne at behandle andre, som jeg gerne selv vil behandles. Fordi det gør dem glad.

Lørdags kram 🙂