Hypokonder eller læge?

Jeg vælger det sidste! 🙂 Jeg burde virkelig være læge. 😉 Jeg ved ikke om I kender det, men jeg er typen der googler rimeligt meget. I sær sygdomme og alverdens symptomer.  Jeg tror snart jeg er et omvandrende lægeleksikon. Jeg kender efterhånden de fleste symptomer på kræft. Og har haft samtlige. 😉 Der er ikke grænser for hvor mange børnesygdomme jeg har googlet i forbindelse med mine børns sygdom. Ringet hjem til Troels, som var hjemme med Felix, der havde feber og opkast, og bedt ham trykke et glas mod hans hud for at tjekke om de røde prikker på hans hud forsvandt osv osv.. Første gang jeg var gravid, havde jeg det man kalder et vindæg. Jeg havde det på fornemmelsen, eftersom jeg havde googlet brunt udflåd til bevidstløshed. Jeg blev derfor ikke synderligt overrasket over, at gynækologen og lægerne måtte meddele mig, der ikke var liv. Tror faktisk 90 procent af min tid på nettet, da jeg var gravid, bestod i at læse alverdens symptomer og tegn på fødsel samt overlevelsesrate, så frem jeg skulle gå for tidligt i fødsel. 🙂

Troels sad en dag, for et par år siden, hjemme hos min mor, og fortalte at han havde været ved lægen med en brændende fornemmelse i benet. Jeg kiggede på ham og spurgte ham hvorfor i alverden han ikke havde fortalt mig det?! Han kiggede på mig og sagde; Fordi du havde googlet “brændende fornemmelse i ben” med det samme og formentlig kommet frem til, at det kunne være symptom på alverdens skræklige sygdomme. Han havde ret. Det kunne jeg nok ikke lade være med.

Og sådan er det. Jeg googler, når der er noget galt. Og flere gange, har jeg selv kunne konstatere, hvad der kunne være galt eller mangel på samme. Jeg har endda set, at lægerne benytter sig af de samme hjemmesider 🙂

Nu tænker I nok, at jeg render til lægen i tide og utide. Det gør jeg faktisk slet ikke. For google har nemlig også givet mig en lidt hardcore tilgang til sygdomme. Vi bliver alle syge og vi overlever nok. Felix kan sagtens have høj feber i en uge, uden at jeg tager ham til lægen, så længe jeg ved han er kontaktbar. Jeg har også fået en lidt kynisk holdning til andre ting, eksempelvis spontane aborter. Misforstå mig ikke, det er SÅ ulykkeligt når det sker, men man ved bare, at det er så meget mere normalt end man går og tror. Og sådan er der så meget. Jeg har også svært ved at sætte mig ind i de personer, der konstant fejler ditten og datten. Dem der nærmest gør det til deres identitet at fejle alverdens ting. Den bås vil jeg ikke sættes i.

Samtidig tror jeg også det er vigtigt at huske på, at lade lægerne gøre deres job. Det er nemlig ikke længere end et par måneder siden, at Felix havde fået nogle røde knopper, jeg mistænkte for at kunne være børnesår.. Så jeg tænkte, at jeg da ligeså godt kunne behandle ham med den creme vi havde liggende til formålet, inden vi fik tid hos lægen. jeg kontakter så lægen og fortæller hvad jeg mistænkte knopperne for og hvad jeg havde smurt ham med. Der blev stille i den anden ende.. Da lægen så siger. ” Nej det håber jeg ikke du har?!” Spørg lige om panikken begyndte at brede sig,? “Hvad? Hvorfor? Hvorfor?” – Lægen: “Det er hæmoridecreme”! Fååårk spørg lige om mor her fik røde øre. “Ehm okay.. Hvad gør vi?” :o) – Det var slet ikke børnesår han havde, så en lille note til mig selv, er at man ikke skal selvmedicinere sig eller sine, uden at have konsulteret lægerne først! 🙂 – Det skal måske lige siges, at jeg ikke kunne læse emballagen, da tuben var helt snoet.

Men åhh jeg ville så meget ønske, jeg havde læst til læge. Hvis jeg bare for 10 – 15 år siden havde vidst hvad jeg ville! Jeg havde med glæde læst mine lektier i gymnasiet, og betalt for en special-underviser i matematik og kemi. For guderne skal vide det ikke er min stærke side!!

Hvor er mine børn heldige, at deres far er kemi-ingeniør med styr på sin matematik!

Jeg tænker det ikke ville gøre noget hvis Felix vælger at blive læge, så jeg inspirerer ham lidt ;O)

SES! :-*