En hurtig tre'er?

Botox og spontane handlinger

Torsdag kl. 14.40 havde jeg bestilt tid til en forsamtale med en læge hos klinik Qura. Jeg ville havde lavet botox i panden. En blanding af, at jeg ikke følte mig helt klar, og at jeg kunne mærke pengepungen knirke, med tanke på, at der venter os en ferie til Thailand lige om hjørnet, fik mig til at ringe og melde afbud. Jeg begrundede mit afbud i, at jeg ikke følte mig helt klar, hvilket stemte helt overens med min følelse i maven. Jeg vil faktisk rigtig gerne have det lavet på et tidspunkt, men jeg ved også godt, at det lige nu, er mit eget behov for, at der skal ske noget forandring ovenpå graviditeten med Freja. Jeg har så meget brug for at føle mig pæn og attraktiv igen, og griber derfor til diverse forskønnende tiltag, der måske som dette, ikke var helt gennemtænkt. Og jeg synes måske alligevel, at botox i panden er lidt for grænseoverskridende, til blot at være en spontan handling. Det handler ligeså meget om, at jeg lærer at slappe lidt af og ikke føle jeg har behov til at forbedre mit udseende her og nu, blot fordi jeg er præget af uren hud, og ikke har kunne gøre noget for mig selv i den tid jeg var gravid og fuldtidsammede. Når det er sagt, er jeg sikker på jeg vil få det lavet på et tidspunkt. Bare ikke lige nu 🙂

Jeg er også blevet klippet “korthåret”, Hvilket må siges, at være en af de bedste spontane beslutninger jeg har truffet længe. Ja okay, måske ikke ligefrem korthåret, men i hvert fald page. Jeg fik klippet ca 20 cm af, så det føles ret kort. Langt kruset hår, der konstant er i vejen med en lille baby, der skal bøvse af og hænge over skulderen samt den manglende tid til at vaske hår, rede det igen osv. Dét bliver man ret sindsyg af. Efter igen at have siddet med tårer i øjnene i forbindelse med det skulle redes ud og jeg måtte hente køkkensaksen for at kunne fjerne nogle af knuderne, tænkte jeg det måtte være nok. Af med lortet.

13950979_10154513964927164_1035456090_o

Jeg har i dag været i Kalundborg med de to små igen. Det gik skide godt. Jeg fandt desuden ud af, at jeg har arme som Inspector Gadget. Lillepigen græd på bagsædet i sin autostol og jeg måtte derfor have armen helt ned i bunden af tasken foran passagersædet og hente sutten og efterfølgende armen hen til munden i en omvendt spædbarns-autostol på bagsædet, på motorvejen. #thatsmompower 💪🏻

Hvis du vil læse mine mine tanker omkring et 3. barn, kan du læse det her.

Knus fra mig <3

imageimage

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En hurtig tre'er?